Anmeldelser

Sortér efter: Nyeste Titel

Da Alberte var 11 år døde hendes mor. Hun blev fundet hængt og med et afskedsbrev. Alle er sikre på at det var selvmord, og opfordrer Alberte til at komme videre. Alle bortset fra Alberte.

Alberte er sikker på at hendes mor blev myrdet, og da hun endelig får læst morens afskredsbrev bliver det starten på en kamp for at finde morderen.

Bogen er spændende, og man føler virkelig med Alberte og hendes vanskeligheder med at komme videre efter sin mors død, og hendes kamp for at overbevise omverdenen om, at moren blev myrdet. Bogen er let at læse.
Ikke noget.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Katarina Bishop er tyv, og er vendt tilbage til familien. Efter at have plyndret Henley-museet er hun ikke overrasket da hun bliver bedt om at stjæle Kleopatra-smaragden så den kan vende tilbage til de retmæssige ejere.

Der er bare tre problemer: Smaragden har været gemt væk i 30 år, den har skiftet hænder på tragisk vis så mange gange at der danner sig et uhyggeligt mønster, og rygtet siger, at smaragden er forbandet.

På trods af familiens modstand er Kat overbevist om, at hun sagtens kan stjæle den. Kuppet går også godt. Men da smaragden bliver overrakt til ejerne går det galt. For ejerne er ikke hvem de giver sig ud for at være, og nu må Kat og hendes team finde dem igen og stjæle smaragden tilbage. Men det er ikke let, når man ikke engang ved hvor man skal lede...

Alt! Bogen er superspændende med en hæsblæsende handling og masser af uventede drejninger.
Ikke noget.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Herre godt!

Børste - mus i maven

Annette Bjergfeldt

Børste er en pige, som er helt sin egen. Hendes bedste ven er Ludvig, og de er altid sammen.

Men så flytter en ny pige, Fanny, til byen, og pludselig vil Ludvig hellere være sammen med hende.

For Fanny kan stå på skøjter og har en mor som er en berømt sangerinde, og så er hun god til alt.

Børste vil have Ludvig tilbage, men kan hun det? Og kan hun slippe af med musene i maven?

Sød historie om venskab og om at være sig selv. Og så er bogen fyldt med søde tegninger.
Ikke noget.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Herre godt!

Da de tre dumme svin falder af en lastbil på vej til slagteriet går de ud i verden for at bygge hver deres hus.

Men lige i nærheden lever den store tykke pulv som får en gevaldig lyst til flæskesteg og grisefrikadeller.

Lille Dumme Svin er kun lige blevet færdig med sit hus, da pulven kommer forbi og hoster og harker og savler og sprutter...

Og så går den vilde grisejagt...

Supersjov og flot illustreret gendigtning af det klassiske eventyr om de tre små grise. Rune T. Kidde tager det klassiske eventyr og tilføjer sin helt egen drejning på historien.
Ikke noget
Anmelder har givet bedømmelsen:
Herre godt!

Charlottes liv ligner ikke kammeraternes ret meget.

Begge forældrene er døde så nu er Charlottes ældre brødre, der er hendes værger.

Nu da Charlotte er begyndt i gymnasiet og der er fester nok at gå til finder hun ud af hvor strengt hun egentlig er opdraget.

Veninderne, festerne og sprutten bliver et omdrejningspunkt i historien om Charlotte.

Kærligheden bliver der også plads til da Charlotte og Oliver bliver kærester.

Læs også fortsættelsen - den hedder "Flere sandheder & løgne".

Man lærer hurtigt at synes om Charlotte. Historien er nem at tro på både på grund af sproget og på det der sker mellem personerne.
Der er ikke noget.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Igen følger man Charlotte og hendes livs opture og nedture.

I den første bog handlede det mest om fester, veninder og at Charlotte finder ud af hvor strengt hun er blevet opdraget.

Denne gang er fokus flyttet over på Charlottes familie og hendes måde at håndtere Oliver på.

Oliver er Charlottes eks og han er langt ude på mere end en måde.

Da forældrene er døde er det Charlottes storebrødre, der er hendes værger. Men der er noget som ikke stemmer og det vil Charlotte have svar på.

Nu skal sandheden frem!

Historien er troværdig og det er let at forstå Charlotte og hvorfor hun gør som hun gør. Sproget er godt og passer fint til de personer man møder i bogen.
Bogen kan ind i mellem virke lidt lang i det.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Super!

Bunker 137

Michael Kamp (f. 1974)

Under 2. Verdenskrig midt under et bombardement finder den tyske soldat, Jürgen, og hans deling en bunker.

Bunkeren er spærret af men soldaterne bryder ind og er nu uden for fare - eller det  tror de!

Ved et uheld har de videnskabsmænd, der tidligere brugte bunkeren, fået lavet en revne til en anden virkelighed.

Uhyrer fra den anden side af revnen er nu i fuld gang med at prøve at komme ind i vores verden.

Virkelig uhyggelig historie med masser spænding.

Historien er en spændende blanding af realisme, historisk fortælling og fantasy.
Der er ikke noget.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Frøken Jensens kogebog for børn

Kristine Marie Jensen (f. 1858)

Bogen indeholder opskrifter fra Frøken Jensens kogebog, som udkom første gang 1901.

Der er opskrifter på "mormor mad" og moderne retter, som ikke er svære at lave. Der er også en masse gode råd om kost, hygiejne og bordskik.

Opskrifterne er lette at lave for børn og det er en meget lækker bog.
Der er ikke fotos af de færdige retter.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Laya

Jon Brændsgaard Toft

Laya kommer fra en verden af troldmand, en verden hvor magi er vigtigere end noget andet. Det er simpelthen en del af livet.

Ved et uheld havner hun i vores total umagiske verden - nærmere betegnet i Glasgow.

Det bliver en både lærerig og spændende rejse hjem, der venter hende. Hun ved godt, at det ikke er godt at bruge magi i denne umagiske verden, men hvad skal hun så gøre? Alting er meget mere besværligt uden - især for Laya, som ikke er vant til at begå sig uden magi.

Hun lærer meget i forsøget på at komme hjem - at være både opfindsom og modig og ikke mindst at stole på, at de fremmede vil hende det godt.

Da hun bliver nødt til at stole 100 % på andre - og endda ukendte og anderledes personer end hende selv og de andre magikere - finder hun ud af, at venskaber er vigtige og ikke kun når man har brug for hjælp.

Jeg kan godt lide, at det her er magikeren, der kommer til vores verden og dermed er lidt hjælpeløs. Ofte rejser de fra vores verden til andre og oplever spændende ting der.
ikke rigtig noget
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Tykke Anna

Else Lefmann

Anna er 13 år og for tyk, men det er svært at være på skrump, når man arbejder i en bager. Da hendes moster kommer hjem fra en rejse med et magisk spejl, der kan opfylde ønsker, skal de prøve om det virker. Det gør det! Vups! Så er Anna pludselig slank, som hun gerne vil være.

Da hun ikke bare kan møde op slank i skolen næste dag, må hun sendes væk nogle måneder. Hun skal nu bo hos sin far i Gentofte og hans kone Gertrud, som ikke var særlig begejstret for Anna, da hun var tyk. Nu shopper hun dyrt tøj til Anna og inddrager hende i sin sundhedsmani. På skolen er hun ikke længere tykke Anna, men får nemt venner.

Men er det lykken at være alt det, Anna har drømt om, når de gamle venner pludselig ikke kan kende hende igen og de nye kun går op i, hvad der smart og at ses sammen med de rigtige?

Annas udvikling virker troværdig og bogen skildrer det vigtige tema, om at turde være sig selv og stå ved den man er, tyk eller tynd.
Historien kører ind imellem lidt på klicheer - som at man er overfladisk og kun går op i ydre ting, fordi man bor i Gentofte.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Super!

De fire veninder Ji, Jose, Ane og Tammy er startet i 6. klasse.

Men det er slet ikke nemt. For hvordan kan Ji spørge Frederik om de skal være kærester igen?

Og hvad med Jose, som hellere vil alt muligt andet end at øve med bandet, selvom hun er kæreste med Benjamin?

Alt det der med drenge er svært. Og nemmere bliver det ikke da Ji og Jose tager en tur til København alene og tager til fest.

Alt! Supergod bog om veninder, kærester og at starte i 6. klasse.
Ikke noget
Anmelder har givet bedømmelsen:
Herre godt!

Familien Rantanen driver hotellet Den Gyldne Urfugl - eller Hotel Krølle på Halen - og ligger i evig konkurrence med ejerne af luksushotellet Hotel Grossman.

Da Hotel Grossman melder sig til konkurrencen om at blive egnens bedste vinterhotel og få den eftertragtede Snestjerne, bestemmer forældrene Ritva og Roger Rantanen sig til også at melde deres hotel til konkurrencen.

Nu gælder det om at imponere dommeren Margit. Desværre har Ritva og Roger ikke taget højde for sønnen Ingo og hans kælegris Puslings medvirken...

Supersjov bog om familien Rantanens kamp for at vinde Snestjernen med deres hotel. Familien er kendt fra DR Ramasjangs julekalender.
Ikke noget.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Felix er på ferie med sin familie i Grækenland hvor han møder Thene.

Thene har brug for hans hjælp, da hendes far er brandmand og igang med at slukke en voldsom brand på bjerget. Hun overtaler Felix til at følge med til Gudernes Portal for at bede de gamle græske guder om hjælp.

Før guderne vil hjælpe må Felix og Thene udføre 3 farlige prøver som Oraklet giver dem.

 

Spændende og sjov bog om de gamle græske guder med masser af flotte illustrationer af Sussi Bech
Ikke noget
Anmelder har givet bedømmelsen:
Super!

Den usynlige

Lise Indahl

Andrea er lige flyttet til en ny by og føler sig meget ensom.

Hun begynder at skrive sine oplevelser ned i sin dagbog - og så en dag får hun svar!

Samtidig dukker den mystiske pige Zoe op.

Er Zoe et rumvæsen som hun påstår eller er hun i virkeligheden en helt, helt anden?!

Historien er god og troværdig. Selv om det tager tid at komme ind i bogen er den det værd.
Det er først i sidste tredjedel af bogen at historien tager fart.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Super!

Det er ikke nemt at have en filmstjerne til kæreste. Det opdager Olivia da hun, kort før Valentinsdag, må stå i kø for overhovedet at se Jackson. Og så kan hun ikke engang se ham på selve Valentinsdag, da hun, sammen med sin tvillingesøster og biologiske far, skal besøge sine adelige bedsteforældre - i Transsylvanien.

Bedsteforældrene er nemlig, ligesom Olivias tvillingesøster Ivy og hendes far, vampyrer!

Olivia er bange for ikke at passe ind som det eneste menneske i familien, men det viser sig snart, at det er Ivy der har svært ved at falde til.

Olivia savner sin kæreste, og det bliver ikke bedre da vampyrprinsen begynder at vise hende opmærksomhed. Og Valentinsdag nærmer sig...

Supersjov og spændende bog om søsterskab, kærlighed og vampyrer.
Ikke noget
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Den blinde konge

Cecilie Eken

Den blinde kong Erwin og hans bror er kommet op at skændes, og nu vil kong Erwin have Vidar, bæreren af Det Levende Sværd, til at kæmpe for sig.

Vidar siger ja, men Eriann ønsker ikke at blive indblandet i striden mellem de to brødre, og efter en tvekamp mellem Vidar og lejesoldaten Stenskalle forlader Eriann Vidar og kongens borg. Men ikke før Vidar frier til hende.

Eriann møder heksen Ranva efter at være blevet overfaldet på vejen væk fra borgen, og mens hun kommer sig opdager hun, at der muligvis er en anden arving til tronen.

Eriann savner Vidar. Men er der stadig håb for dem efter hun har forladt ham?

Superspændende selvstændig fortsættelse af Det Levende Sværd. Erianns dilemma mellem at svigte sig selv eller den hun elsker er rigtig godt beskrevet, og bogen er fuld af flotte illustrationer.
Ikke noget.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Herre godt!

Benjamin har ikke det samme dyre mærkevaretøj som de fleste af hans kammerater. Derfor føler han sig udenfor og bliver også set ned på af Noa, Seb og de andre. Den eneste, der ikke mobber, er Urd, men hun ligner selv en gammel hippie.

Da Benjamin har fødselsdag, ønsker han sig brændende en mærkevare-trøje som de andres. Selvom den er alt for dyr får han den af sin mor. Men da Benjamin møder i skolen er det blevet et helt andet tøjmærke der er in. Han bliver til grin igen og han løber væk fra skolen vred og ulykkelig.

Heldigvis er der én eneste person i klassen, der viser sig som en virkelig ven.

Bogen handler om et meget aktuelt og vigtigt emne for alle der går i skole.
Intet
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Pigerne Veronika og Aike har nu befriet Aidan, men mangler stadig at befri hans tvilling og ti andre børn, som er taget til fange af Skyggedæmonen. De tilfangetagne børn holdes fanget i Muren. Heldigvis møder pigerne Skyggedæmonens datter, som gerne vil hjælpe dem, fordi hun selv er blevet behandlet meget dårligt af sin far. Det lykkes til sidst at befri Aidans tvilling, Zoros, men der ligger stadig mange opgaver og venter, før Skyggedæmonen er besejret.

Spændende og flot serie - nærmest en graphic novel.
Intet
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Veronika og Aike forsøger at redde verdens forbyttede børn. Det fører dem til et uhyggeligt og forfaldent cirkus, hvor drengen Aidan holdes fanget i et gyldent bur. Nu starter en kamp for at befri Aidan, hvor pigerne må bruge al deres kraft og samarbejdsevne. Det er lige ved at gå rigtig galt.

En serie der bliver mere og mere spændende efterhånden som man lærer personerne bedre at kende. Flot grafik, som er en blanding af tegneserie og skønlitteratur.
Intet
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Pludselig flænges skovens ro af et højt pistolskud.

To drenge løber afsted efter lyden og ser en sort bil, der fræser væk.

Da drengene går tættere på finder de en mand i en bil. Manden er stendød.

Det lykkes at finde frem til den sorte bil, men hvordan nærmer man sig folk, der ikke står tilbage for at dræbe?

En af de bedste bøger i serien Let-krimi.

Man er hele tiden helt godt underholdt og spændingen stiger og stiger.
Der er ikke noget.
Anmelder har givet bedømmelsen:
Svedigt!

Næste >