Nyhed

Doktor Z

Doktor Z

De to første bind i en ny serie er udkommet. Titlerne er "Elevatoren til jordens indre" og "Tidsspillerne".

Forlaget skriver:
Drenge og piger får nu chancen for at fordybe sig i en ny tempofyldt og humoristisk serie om vennerne Viggo og Mylle plus den skøre videnskabsmand Dr. Zakarov.

Som voksen blev forfatteren til serien, Kasper Hoff, nemlig fan af Jumbobøgerne og det er disse historier, der især har inspireret ham til Doktor Z-universet.

"Da jeg var dreng, læste jeg Jules Verne. Det gør de færreste børn i dag, og så må man få sine klassikere fra andre kilder. Der vil jeg byde ind og præsentere alle de klassiske temaer som varulve, tidsmaskiner, rumvæsener, Frankensteinmonstre og gale videnskabsmænd. På den måde kan man sige, at jeg gerne vil fortælle klassiske røverhistorier i nyt format".

De to næste bind i serien forventes at udkomme i begyndelsen af 2012.