Nyhed

Enden er nær...

De Udødelige 6: For evigt

Så er historien om Ever og Damen og deres evige kærlighed slut. 6. oktober udkommer 6. og sidste bind af Alyson Noëls serie De Udødelige om udødelighed, overnaturlige evner og evig kærlighed. 6. bind har titlen For evigt.

Forlaget skriver:

Tiden er inde. Ever og hendes elskede gennem adskillige liv, Damen, har kæmpet mod skinsyge venner, bitre rivaler og hævngerrige dødsfjender – kun holdt oppe af et spinkelt håb om, at de en skønne dag kan få lov at være sammen. Nu nærmer dagen sig, hvor deres fremtid afgøres …

Kampen for kærligheden fører dem ind i den mørkeste afkrog af Sommerland. Her afsløres hemmeligheden bag deres forhold, og de finder endelig ud af, hvorfor skæbnen evig og altid forråder dem. Og nu da alle mysterier er opklaret, står kun ét spørgsmål tilbage: Vil de blive forenet i kærlighed … eller vil de blive flået fra hinanden for tid og evighed?