Nyhed

Flere hæklede dyr

Flere hæklede dyr skrevet af Maja Hansen

Er der bare noget mere nuttet end små dyr, der kan hænges på mobilen, tasken eller penalhuset?

I bogen her er der hækleopskrifter på mange forskellige dyr du kan lave. Blandt andet de super trendy ugler!

Forlaget skriver:

Maja Hansens anden bog med nye sjove modeller på hæklede dyr i den populære japanske amigurumi-stil.

Bogen indeholder originale opskrifter på husdyr, skovens dyr og eksotiske dyr samt ekstra variationer og forslag til anvendelse. Det være sig en vaskebjørn som rangle, et vortesvin som magnetdyr til køleskabet eller en suttesnor pyntet med et koala-ansigt.

Først i bogen er der vejledning i hækleteknikker og materialevalg, og desuden er der tips og ideer placeret i farvefelter undervejs i bogen. Der er skabeloner til øjne, fødder og næb, pletter og striber, som klippes af filt og limes på de hæklede dyr.

De færdige modeller måler 5-15 cm. Bogen henvender sig til alle, der holder af at hækle.