Nyhed

Kæmpebogen om eventyrlige kæmper

Bogen er meget stor - plakaten endnu større

Denne uhyggelige, meget store og specielle bog indeholder en kæmpestor 3-D plakat af en kæmpe - med flapper og løsdele og det hele.

Af de seks historier i bogen er Hans og Bønnestagen nok den mest kendte, men de andre historier om kæmper er sandelig også både gode og spændende - ja nogle af dem næsten uhyggelige..

Om bogen skriver forlaget:

Vær modig og gå ind i kæmpernes verden. Læs seks historier om kæmper og de helte, der tør tage kampen op mod de frygtindgydende kæmper! Kravl op ad bønnestagen med Hans, sejl på de syv have med Sindbad, mød den nysgerrige kæmpepige, og hjælp prærieulven, Momotaro og Finn med at bekæmpe de gigantiske kæmper.  

Tag så en dyb indånding og åben den store pop-op-plakat! Den indeholder din helt egen kæmpe, som du kan hænge op på væggen. Hvis du kigger nærmere på plakaten, kan du se, at kæmpen har en hel masse ting med sig, som stammer fra de historier, som du netop har læst om de frygtindgydende kæmper.  

Indeholder kæmpestor 3-D-plakat af din egen kæmpe - lige til at hænge op på væggen! Mål: ca. 134 cm høj x 50 cm. bred.