Nyhed

Kys og kanel, 1-2

Sille elsker Mads. Måske

Sille elsker Mads. Måske

Forfatteren Astrid Heise-Fjeldgren er klar med de to første bind i en ny pigeserie.

Forlaget skriver:

"Sille er næsten fjorten og bor sammen med sin lillesøster, sin lillebror og sine forældre i et parcelhus næsten uden vægge, fordi hendes fremtidsforsker af en mor under sin sidste graviditet blev så hormonel, at hun rev de fleste af husets vægge ned. Det er i hvert fald Silles opfattelse. Derfor må hun dele værelse med sine to søskende, og dét er ikke sjovt, synes hun. Det er heller ikke godt, at farfar er død for nylig, og at far er meget væk hjemmefra. Men heldigvis bor bedsteveninden Ginny lige rundt om hjørnet. Og så er der jo Lukas fra klassen."

Astrid Heise-Fjeldgren er inspireret af sit arbejde med Catthy Hopkins' serier, som hun har oversat de fleste af. Men Astrid Heise-Fjeldgrens bøger foregår i Danmark, så handlingen ligger tættere op ad danske pigers hverdag med punkterede cykler og neglelak fra Matas. Forfatteren håber, at hendes læsere vil kunne genkende sider af deres eget pigeliv, hvor venskaber er altafgørende, og hvor de voksne er uudholdelige og uundværlige.