Nyhed

Laya

En god fantasy roman

Laya er en rigtig god og spændende fantasy bog om magiker pigen Laya, der kommer til vores verden ved en fejl. Vi følger hende på rejsen hjemad - en lang og besværlig rejse i en ikke magisk verden.

Forlaget skriver om bogen:

For hver retning du går, for hvert valg du foretager, vil der i en anden verden være én magen til dig, der gør det modsatte. Sådan har det altid været. Der findes et utal af parallelle verdener. Nogle af dem ligner vores til forveksling, mens andre ikke engang er befolket af mennesker.

Laya stammer fra en verden befolket af troldmænd og drager, hvor magien er i højsædet. En række begivenheder fører dog til, at hun ved et uheld ender i vores verden, i det moderne Glasgow.
Her må hun lære at forstå en verden, der ikke kender til magi, samtidig med at hun må forsøge at finde en vej hjem. En udfordring som både kræver mod, opfindsomhed og tillid til det fremmede.