Nyhed

Morsom bog fra kejsertidens Rom på vej

På flugt med kejserens hest

5. april udkommer Kate Thompson og Jonny Duddle med en ny morsom bog fra kejsertidens Rom.

Forlaget skriver

”Hvordan kunne du være så dum at tage den med hjem?”
Jeg fortalte historien en gang til og forklarede omhyggeligt, at der ikke var andet, jeg kunne have gjort.
”Jeg synes, vi skal beholde hesten og smide drengen ud,” sagde min tante. ”Det er ham, der giver os problemer, og det har han altid gjort.”
I det samme løftede hesten halen og lod en lille bunke hestepærer falde på gårdspladsen.
Alle blev stille. Hestepærerne glitrede og skinnede. De var fulde af små, glimtende guldstykker!

For ikke at skulle dele sin magt med nogen har Roms vanvittige kejser, Gajus, udnævnt sin hest til konsul. Men nye tider er på vej mod imperiet. Og da en fattig bagerdreng en dag stikker af med konsulen, går der ikke lang tid, før Rom står på den anden ende …