Nyhed

Ny Monsterjæger-bog på vej

Monsterjægerne 11 - De dødes nat

11. bind af Jacob Weinreichs serie, Monsterjægerne, udkommer 24. februar og hedder De dødes nat.

Forlaget skriver om bogen:

Blod på gravstenene. En uhyggelig, gennemsigtig skikkelse, der bimler med kirkeklokkerne. Hvad foregår der på kirkegården, når mørket falder på?

Det er ellers ikke, fordi Oliver savner spænding for tiden. Halloween står for døren, og der er altså noget underligt over den nye pige i klassen. Som om hun gemmer på en mørk hemmelighed …

Snart går den frygtelige sandhed op for Oliver og de andre fra Monsterjægerne: I nat, når månen er fuld, vil de døde stå op fra deres grave og gå til angreb på byen!