Ny spændende, letlæst fantasy
Katla og Knøs
Er du til spændende fantasy, men orker ikke en alt for lang bog, så se her.
I serien om Katla og Knøs er der indtil videre udkommet to bøger: Kongens hal og Dværgenes huler.
Forlaget skriver:
Kongen bliver truet på livet af de dødsensfarlige blodsøstre. Men de finder hurtigt ud af, at han kan kun dræbes med det magiske sværd Tyrfing. Nu leder blodsøstrene land og rige rundt efter Tyrfing – men lige i hælene på dem er Katla og Knøs! Med sig på rejsen har de krigeren Bjarke og skjoldmøen Hervør.
Forfatteren Peter Gotthardt har bl.a. også skrevet serien om Elverdronningens Riddere.
