Profil

Bopæl (Kommune):
Københavns Biblioteker

Bibliotek:
Hovedbiblioteket

Seneste anmeldelser

Fredag 12. august 2011 - kl. 18:05

Sommerbogen

Sagen om det blodige vampyrtrick handler om en 15-årig dreng ved navn Absalon. Han har (ved hjælp at nogen penge han har vundet) startet Spøgelseslinien, en gruppe der hjælper folk der har (eller...

Fredag 29. juli 2011 - kl. 22:03

Sommerbogen

Tredje time efter midnat handler om Esme (Esmeralda) og Igor, som går i 6. klasse på Øgadens skole og er redaktører på Øgadens skoleblad.
På vej hjem fra skole finder de noget underligt i brug...

Mine kommentarer
Friday 29. July 2011 - kl 20.03
Tredje time efter midnat handler om Esme (Esmeralda) og Igor, som går i 6. klasse på Øgadens skole og er redaktører på Øgadens skoleblad. På vej hjem fra skole finder de noget underligt i brugsens affaldscontainer, det er en adidas-taske fyldt med rollespils-udstyr. Senere, den dag, ser Esme en mand gemme en underlig ting i et kanin-bur, hun undersøger det sammen med Igor og finder et rollespils-kort der er og et scenarie, men hvorfor gemmer man det i et kaninbur? Og har de 2 ting noget at gøre med hinanden...? Jeg synes det er en ret god bog og rigtig spændene og virkelig skør, og så bliver man hele tiden overrasket over det der sker. Jeg vil anbefale den til børn i 9-12 års alderen.
Friday 29. July 2011 - kl 13.47
Skyggeporten handler om en pige, der hedder Anna, hun er 14 år og kan ikke tale. Hendes mor Kara forsvandt for 7 år siden. Lige siden har hendes far sagt at deres hus er farligt, så de bor i drivhuset. I skolen bliver hun mobbet af Ivan og hans ´hajer´, de putter hende ned i det mørke fyrrum og binder hende, men det er ikke almindeligt mørke... Pludselig hører Anna en stemme i sit hoved, det er hendes mors stemme ”hjælp mig Anna, hjælp mig” siger hun. Er Anna ved at blive skør?, eller har hendes mor virkelig brug for hjælp?, hvor er hendes mor i det hele taget?!. Jeg synes det er en rigtig god bog og den er skrevet rigtig godt, så det lyder som en 14-årig, der fortæller. Jeg har stort set kun gode ting at sige om den. Jeg vil mest anbefale den til børn i 10-12 års alderen.
Saturday 23. July 2011 - kl 14.26
Momo handler om en forældreløs pige, der hedder Momo, som bor i et gammelt amfiteater i udkanten af en by. Folkene i byen laver mad til hende og sørger for møbler til hende. Til gengæld lytter Momo til dem, hun kan nemlig lytte på en helt speciel måde så hvis der er nogen der er uvenner kan de bare gå ned til Momo og fortælle hvad det handler om, mens de taler kan de pludselig se hvor fjollet det er og så bliver de gode venner igen. Og sådan gik det i lang tid, hvis der var nogen der var kede af noget, gik de bare ned til Momo og blev glade igen, men pludselig begynder folk at få mindre og mindre tid og skynder sig med alting, og så har de jo heller ikke tid til at gå ned til Momo mere. Kan det mon have at gøre med alle de grå mænd der begynder at komme til byen? Jeg synes sådan set at det er en ret god bog og meget fantasifuld, jeg synes bare at det er irriterende at det er virkelig gammeldags sprog, altså nu er det jo også en gammel bog, men det er bare alligevel ret irriterende. Ellers synes at den er meget god bortset fra at den er meget langtrukken i starten. Jeg vil mest anbefale den til børn på 9-11 år (9-årige skal nok være lidt gode til at læse).
Tuesday 19. July 2011 - kl 14.06
Pigen med det gyldne ansigt handler om en pige på 12 år som hedder Silver. Hun bor hos sin (onde) tante i et hus ved navn `Tanglewreck´, fordi at hendes forældre og hendes søster, forsvandt i en togulykke (da de på vej til London) da Silver var otte år. En dag ankommer der en mand til huset, hans navn er Abel darkwater, Silver bliver sendt ned i kælderen og skovle kul i ovnen, men ovnen fungerer som en lyttetragt, så Silver kan høre alt hvad de siger. De snakker om et ur ved navn tidsvogteren som Abel Darkwater gerne vil købe, Han siger at Silver må have arvet det efter sin far, Siver aner ikke hvad det er for et ur, men hun finder snart ud af at hun bliver nødt til at finde det før Abel Darkwater!. Det fører til en lang og dramatisk jagt på Tidsvogteren der både foregår på jorden, under jorden og på andre planeter i helt andre verdener!. Jeg synes sådan set at det er en ret god bog, det var ret godt fundet på og så er den helt uforudsigelig altså, det er umuligt at gætte hvad der nu vil ske. Det jeg synes er dårligt ved bogen er nok at rollerne bliver overspillet totalt altså hvis der er nogen der er ”onde” så er de sindssygt onde og hvis der er nogen der er gode så er de virkelig søde og hvis der er nogen der har det dårligt så lever de af næsten ingenting, og det gør at man ikke helt kan tage det seriøst. Jeg vil mest anbefale den til børn i 10-11 årsalderen.
Mine seneste videoer