Nyhed

Årets julekalendere

Thomas Norgreen og Lars Hjortshøj

Ludvig & Julemanden

Vanen tro byder både DR og TV2 på julekalendere i løbet af december måned. DR byder en go’ gammel kending velkommen, når de åbner op for Nissebanden i Grønland, som blev sendt første gang i 1989.  Siden er Nissebanden i Grønland blevet vist i 1993 og 2002. Så velkommen tilbage til Lunte, Skipper, Gemyse, Puk og gamle Hr. Mortensen, der tager af sted til Grønland for at hjælpe Julemanden med at lave julegaver til børnene.

Se Nissebanden i Grønland på DR’s hjemmeside Bonanza

Se teaser for Nissebanden i Grønland

TV2 satser på en helt ny julekalender nemlig Ludvig & Julemanden. Julemanden har fået nok af stress og jag og flygter i sin kane fra Grønland til Børglum Kloster, hans barndomshjem. Her er Ludvig flyttet ind sammen med sin familie indtil de skal videre til udlandet, hvor Ludvigs fortravlede far skal arbejde.  Men Ludvig har et håb om at få aflyst rejsen og få mere tid sammen med familien. 11-årige Thomas Norgreen ses i rollen som drengen Ludvig og Lars Hjortshøj ses i rollen som Julemanden.

Læs mere om Ludvig & Julemanden på TV2’s side Tvtid

Se interviews og klip fra Ludvig & Julemanden i TV Nord