Skrig af skræk - Gode gamle skrækfilm
Dracula - En rigtig vampyr, det kan du bide dig selv i halsen på....
Skrig - eller dø af skræk
Efterårets tema på Palles Gavebod inspirerer her til nogle eksempler på film der i gamle dage, blev regnet for meget uhyggelige. De var selvfølgelig meget forbudt for børn - dengang.
Gamle dages skræk- og gyserfilm kan opdeles i følgende kategorier:
Vampyrer, som fx. Dracula, der er baseret på en østeuropæisk myte om Vlad Dracul, men da en irske forfatter, Bram Stoker, skrev bogen "Dracula" for godt hundrede år siden blev den meget populær, og er vel filmatiseret 100 gange eller mere.
Her er Dracula-filmen fra 1931 med Bela Lugosi. Det er ikke den første, men regnes nok for at være den "ægte" Dracula: Bela Lugosi var gyserfilms stjerne i godt 20 år, i hans sidste år var han desværre afhængig af narkotiske stoffer, men her er han i sit livs rolle ca. 20 år før - bid her og se
Et lidt stille klip, ikke sandt, men med megen "klammo" stemning. Her er forfilmen til samme film, der er knald på, klap her med gebisset.
Her er et klip fra en dansk film "Vampyr" fra 1932, lavet af Carl T. Dreyer. Den er ikke splatteragtig blodig, men der er en meget uhyggelig stemning. Tryk her , hvis du tør!!!!!!!
Varulve stammer fra de midt- og nordeuropæiske lande, hvor der var ulve i gamle dage. Sygdommen Rabies "hundegalskab" har også noget med myterne at gøre.
Her er en af de klassiske varulvefilm med Lon Chaney, maskeringens mester, han blevet kaldt, her kan du se en menneskeulv blive til; Ram med ulvehalen her
Mumier
Mumierne lå i de egyptiske grave og pyramider, og historierne stammer især fra tiden efter de store udgravninger, som foregik for mere end 100 år siden.
"The Mummy" har været gennemgående figur i nogle meget populære film i de senere år, men her er en gammel en med Boris Karloff der også spillede Frankensteins Monster, men her er han i 2 kilometer gazebind, som "The Mummy"
Spøgelser
De kommer alle fra folks egne fortællinger. De blev fortalt i stearinlysets skær i tiden før radio og tv. Det bliver også kaldt folketro eller overtro. Historierne fandtes helt naturligt omkring allerhelgensaften, som nu bliver kaldt halloween(fra USA). Det er dødes sjæle. I slotte og borge spøger de sjæle der ikke kan finde fred, fordi de måske blev myrdede, og mpåske var de også misforstået eller uretfærdigt behandlet i deres egen tid.
Her er et mindre farligt spøgelse fra en filmatisering af Charles Dickens "Et juleventyr"; Ebenezer Scrooge møder et spøgelse, se her
Oscar Wilde har også skrevet om et spøgelse "Canterville spøgelset", den er også filmatiseret mange gange, her er et af de bedste fra 1987
Men i den nye tid efter motorens og maskinernes opfindelse kom der nye væsner til:
Dr. Frankenstein skabte sit eget væsen; Frankensteins monster, det menneskeskabte og misforståede væsen. Historien blev skrevet for mere end 120 år siden af Mary Shelley, og det kaldes en gotisk gyser. Bogen er filmatiseret mange gange, og figuren; Frankensteins Monster går "igen" mange steder i andre film, bøger tegneserier.
Her er Boris Karloff som monstreret fra 1931, men den er også filmatiseret mange gange, allerede fra 1910, men han er nok stadig den kendeste og mest berømte af alle de som har spillet DR. Frankensteins Monster. TRYK HER
Frankensteins uhyre dukker op mange steder, her er han en "noller" figur i en amerikansk tv-serie fra meget gamle dage. TRYK HER Se også efter en Dracula figur.
Boris Karloff var filmstjerne i næsten 40 år, men i de sidste 15 år havde han det svært. Han var ikke på fast kontrakt, men kunne hyres fra dag til dag, her er et klip fra en film, der er lavet fordi selskabet havde betalt ham for fx. 7 dage, og var hurtigere færdig med filmen "Ravnen der døde af grin", så lavede de lynhurtigt en ekstra film, "The Terror" på dansk "Genfærdets terror" . En ung ukendt skuespiller var også hyret til disse film i 1963 på fast kontrakt, for 20 dollars om dagen, dengang ca. 150 kr. I dag fårhan. Jack Nicholson (Jokeren i Batman) mange millioner for at være med i næsten hvilken som helst film, se forfilmen til "kvik" gyseren THE TERROR, lavet på kun 2 - 3 dage.
Farlige monstre og væsner der på grund af moderne teknik og opdagelser kommer frem eller bliver opdaget. Her er både uhyggelige og latterligt dårlige eksempler.
Her er en film fra 1933 der ændrede alt for monster- og gyserfilm. King Kong blev fundet på en øde Ø, hidtil uopdaget. Der laver andre kæmpe dyr på øen, se bare her
Desværre kan den kæmpestore abe, King Kong, ikke overleve filmen. Se hvordan den spændende film ender, TRYK HER
Derefter blev der lavet rigtig mange King Kong film, her er KING KONG mod en kæmpegrib
King Kong bliver fx. også brugt i reklamefilm, se her
Her er en sjov tegnefilm med King Klunk, tryk her
Efter verdenskrigen og atombomben:
Insekter der bliver bestrålet af atomer; fx. kæmpeedderkoppen "Tarantula". Det er ikke et mesterværk, men en rimelig underholdende monstergyser. Ram HER med dit spind.
Forestil dig en mand, der sejler ind i en atomsky, hvorefter han begynder at blive mindre. Se et klip fra "Manden der blev mindre". Hvordan mon det er at være 10 cm høj, når der kommer en stor væmmelig kat? Se her
Efter atombomberne over Japan i 1945, var angsten for nye atombomber stor, og en af de populæreste film i Japan blev Godzilla, som var vækket til live af en atomsprængning. Monster tryk her
GODZILLA blev meget populær i Japan, men også i USA og Europa, og senere blev der lavet mange nye Godzilla film. Her mødes King Kong og Godzilla, det måtte jo ske........
Her er andre monstre:
Kæmpeblæksprutte "It came from beneath the sea"
Fra det ydre rum; 20 million miles from earth
Et havmonster vækket af en atomsprængning og nu næsten usårlig; The beast from 20000 fathoms
Reptilicus:
Sådan et monster skulle vi også have i Danmark i 1962. Det blev vækket til live, da æggene bliver fundet ved en olieboring, og Dirch Passer kludrer med strømmen og varmen: Reptilicus
Her nedkæmpes REPTILICUS, det er fra den amerikanske udgave, der blev lavet to versioner; se her
Dirch sang også en sang for Reptilicus i den danske version; Tilicus
Her er en 10 minutters sammenklippet version af den amerikanske udgave af Reptilicus, der i USA var ca. 10 minutter længere, den blev vist ved midnatsforestillinger og "double bills" = to film for en billets pris; SE HER
Skrækkelig sjove
I gamle dage var der ofte forfilm inden "hovedfilmen". Nogle af disse var tegnefilm, og de brugte nogle gange gyserfilmene til deres gags.
Her er et par stykker af den type, først en med Snurre Snup - tryk her, fessor.
Her er en anden biograf forfilm fra 1935 i farver med mange spøgelsesskeletter. Tryk her.
Menneske "monstre"
Der var ikke så mange menneskemonstre i de gamle film, men nogle få vansirede og arrede hævngerrige menneske-monstre findes der dog. I de nye gyserfilm kan man ikke kende serie- og massemorderene. Det var nemmere i gamle dage ihvertfald i filmene.
Den oprindelige historie om det på en gang; gode og onde menneske er Robert Louis Stevensons "Dr. Jeckyll & Mr. Hyde" Filmatiseret mange gange, se her hvordan den gode Dr. Jeckyll forandrer sig til menneskemonsteret; Mr. Hyde, et klip fra 1932.
Her er et eksempel fra 1953, som var en af de første film i 3D. Filmen hedder "House of Wax" - på dansk "Vokskabinettet". Filmen er stadig ret uhyggelig, og genindspillet flere gange, sidst med Paris Hilton, her er forfilmen fra den gamle film. Dog uden 3D effekt, for skulle du låne din bedstefars gamle 3D briller, for at se klippet.
Her er et klip om et andet vansiret monster-menneske. "Spøgelset i operaen", en gammel roman er filmatiseret mange gange, og senere blev historien til en musical. Se en flot 10 minutters version af filmen fra 1943, se her.
Musik og gyserfilm
Gyser- og monsterfilm er også en stor inspiration for musikere her er tre eksempler på det;
Den danske gruppe Phonovectra lod filminstruktøren Christina Rosendahl bruge en gammel kortfilm med en gyseragtig slutning til deres sang"Too young to die" , det er Carl Th. Dreyers "De nåede færgen" . Filmen er klippet helt om, men fungerer fint som lille trafikgyser; SPIL DEN HER
Den mest kendte musikvideo, der er en hyldest til gamle gyserfilm, er vist Michael Jacksons; THRILLER. Se den her.
Godzilla fik sin egen hyldest sang fra rockgruppen Blue Oyster Cult, GO GO Godzilla; se monstermusikvideoen her.
