Nyhed

Nausicaä - fra vindenes dal

Nausicaä - filmplakat

Nausicaä

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her på filmredaktionen er meget glade for Miyasakis film. 'Min nabo Totoro', 'Chihiro og heksene', Porco Rosso' og så videre. Det er rigtig gode, eventyrlige film, som kan lidt mere end andre film.

Og nu kommer der så en ny Miyasaki-film i biograferne: Nausicaä - fra vindenes dal, som handler om en ung prinsesse, som kan sejle for vinden og tale med dyrene. Og i en verden, hvor alt er krig og kaos, kommer disse særlige talenter hende til nytte. Der skal kæmpes mod kæmpestore og sære uhyrer, og menneskenes krigsmaskiner er ikke nok til at afgøre krigen.

Jeg glæder mig meget til at se den i biograferne fra den 23. juni 2011! Og du får lejlighed til at øve dit japanske, for den bliver vist med japansk tale og danske tekster.