Give me five - med Rasmus Seebach

Rasmus Seebach












1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?

Jeg var rigtig glad for det som barn, og jeg synes det er rigtig rart at der er et sted, hvor man kan låne god underholdning. Der er masser af god inspiration at hente og ud over bøger, som var det eneste man kunne låne da jeg var dreng - så kan man jo i dag låne både musik, spil og film. Det synes jeg er rigtig godt!
 

2. Hvem er din yndlingskunstner/band?

Det skifter meget, hvad jeg lytter til. Lige nu lytter jeg mest til Aura og Ankerstjerne.
 

3. Hvad var den første cd/album du købte?

Det var Roxette, "Joyride", i 1991.
 

4. Hvilke instrumenter spiller du?

Jeg spiller kun klaver. 
 

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?

Jeg har altid leget med min fars keyboard, lige fra jeg var helt lille. Men jeg begyndte først for alvor at lave min egen musik, da jeg blev 18 år.

Give me five - med UFO

 

 

 

 

 

 


1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Jeg kom der meget da jeg selv var barn. Både for at låne børnebøger, men også for at låne kasettebånd med forskellige gode fortællere, som fortalte en masse sjove historier.

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Busta Rhymes (er en af dem, men det er umuligt at fremhæve en enkelt uden at udelade andre der fortjener at blive nævnt i denne sammenhæng)

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Michael Jackson med "Bad", Rockers By Choice "Opråb til det danske folk", Gorky Park "Bang" disse tre var i hvert fald nogle af de første albums jeg erhvervede mig. På kasettebånd naturligvis!

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Klaver og Guitar. Derudover programmere jeg musik på computer, det kan man nærmest efterhånden definere som et instrument for sig selv.

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
7 år begyndte jeg på klaver. Men bongotrommen og kagedåserne fik tæsk lige siden jeg var 3-4 år!

Give me five - med Jooks

 

 

 

 

 

 


1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Børnebiblioteket er et sted hvor man kan blive inspireret og underholdt - og det bedste er at man kan tage både bøger og musik med hjem.

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Jeg har ikke én yndlingskunster. Ved blandt andet at låne musik på biblioteket, er jeg i tidens faldet over for mange dygtige kunstnere indenfor forskellige genre til at kunne sætte én over dem alle.

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Den første CD jeg købte var en plade med en gruppen Naughty By Nature - CD'en hed 19 Naughty III - og udkom som titlen antyder i 1993.

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Jeg har spillet på mange forskellige instrumenter - fra klaver til trommer - og også produceret musik hvor man ved hjælp af et midi-keyboard kan spille på alverdens instrumenter. For tiden koncentrerer jeg mig nu mest om at skrive og rappe mine tekster.

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Min mor er musiklærer, så jeg startede med at trykke på klaveret i stuen inden jeg kunne gå. Jeg begyndte at spille mere seriøst da jeg var gammel nok til at starte i musikskolen.

Give med five - med Morten Thorhauge fra Carpark North

Morten Thorhauge

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Da jeg var lille elskede jeg at komme på biblioteket. Der var en helt specielt stemning fyldt med magi, billeder og historier. Jeg har altid holdt meget af at læse, og det er jo nok blevet grundlagt på børnebiblioteket.

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Jeg har ikke en enkelt yndlingskunstner, men nogle af dem jeg sætter stor pris på er bl.a. Peter Gabriel, Ron Sexsmith, Coldplay, Daft Punk, Sting, Johnny Cash og mange flere.

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Jeg kan ikke huske hvilken cd jeg først købte, men jeg kan huske den første cd jeg fik: Lars H.U.G , KOPY - Fantastisk album!

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Mit hovedinstrument er det jeg har spillet i tyve år, nemlig trommer. Jeg har derudover også spillet klaver i ca. 18 år, så det må vel være mit andet hovedinstrument... Jeg spiller desuden en lille smule guitar og bas.

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Jeg har nok været omkring 8 år gammel da min storebror lærte mig de første slag på trommerne... Dengang foregik det dog på papkasser:-)




Give med five - med Cecilie Fleur

Cecilie Fleur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Jeg kender mest til voksen biblioteket, men det er dejligt, det både er for voksne og børn! Jeg bruger rigtig meget biblioteket og låner tit gamle film, musik eller noder :)

2. Hvem er din yndlingskunstner/band?
Jeg har ikke kun én yndlingskunstner eller band, men mange. Nogle kunne være Jessie J, Gitte Henning, Magtens Korridorer eller ABBA. Så jeg har en bred musiksmag.

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Den første cd jeg købte, var Britney med "Hit me baby one more time" og jeg kan huske at jeg tænkte... "det vil jeg også... synge og lave sange!"

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Jeg spiller desværre ikke på nogen instrumenter. Det har altid været dans og sang, der har været mine to ting.

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Jeg har altid sunget og skrevet sange, på melodier man kendte i forvejen. Optrådte med det i folkeskolen :)

Give med five - med Silas Bjerregaard fra Turboweekend

Silas Bjerregaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Jeg har altid læst meget fra jeg var helt lille. Både bøger og tegneserier. Meget af det har jeg lånt af mine forældre og mine søskende, men en del har jeg også lånt på biblioteket. Jeg opfattede vist ikke at det var en særlig børneafdeling, men det har det nok været.

2. Hvem er din yndlingskunstner/band?
Jeg har ikke rigtigt ét yndlingsband. Der er så mange gode, og det er lidt fjollet at sammenligne f.eks. Bob Dylan og Aphex Twin, eller Aretha Franklin og Josh Homme. De kan noget forskelligt alle sammen.

3. Hvad var den første cd/album du købte?
De første to CD'er jeg selv købte for mine egne lommepenge var Electric Ladyland med Jimi Hendrix Experience og et live album med David Bowie fra Sound & Vision touren. Stadig to rigtigt gode plader. Det var på et svensk loppemarked omkring 1993.

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Jeg er primært sanger, men spiller guitar og klaver til husbehov.

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Jeg har nok altid sunget. Det gør de fleste børn vist. Jeg skrev min først sang da jeg var tretten. Det var en bossanova der handlede om at solen altid skinner bag skyerne.

Give me five - med The New Spring

  

 

 

 

 

 

1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Jeg kan huske at biblioteket var ligesom at få foræret en helt ny verden. Jeg kunne bruge timevis på at gå rundt og kigge. Der var uanede muligheder og for det meste lånte jeg bare ting, som jeg ikke vidste hvad var. Nogle gange ved man at en bog eller en cd er noget for én bare ved at se på forsiden. På biblioteket var der også en helt anden fred til at tænke end nogen andre steder.

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Det er altid svært bare at vælge én.
Jeg har hørt Paul Simon så længe jeg kan huske. Hans sange rammer dig altid, ligemeget hvilket humør du er i. Især hvis man er lidt trist. Da jeg lavede The New Spring hørte jeg ham også hele tiden.
Af mere moderne musik kan jeg rigtig godt lide det amerikanske band Vampire Weekend. De laver simpel popmusik og så bruger de en masse afrikanske rytmer. De kan altid gøre mig glad.

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Det ved jeg! Soundtracket til Lion King. Vi havde hørt den virkelig meget oppe på fritidshjemmet og jeg havde set filmen mindst et tusind gange. Da jeg endelig fik cd'en af min mor var jeg lykkelig.

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Jeg er bedst til at spille guitar, men jeg kan også spille en smule klaver. Egentlig har jeg altid helst ville spille trommer. Eller måske noget mere eksotisk, f.eks. obo eller pauke.

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Jeg gik til klaver en masse år i folkeskolen, men jeg fik aldrig rigtig lært det ordentligt. Det var faktisk først ret sent at jeg begyndte at interessere mig meget for at lave musik. Da jeg begyndte på gymnasiet købte jeg en guitar og en bog til at lære akkorderne med. Så gik det til gengæld hurtigt og så snart jeg var færdig med gymnasiet startede jeg et band sammen med mine bedste venner.

Ekstra spørgsmål om kærlighed, til The New Spring:

6. Hvilken musik hørte du, da du første gang blev forelsket?
Det var på efterskolen og det var Nikolaj Nørlunds plade "Nye Optagelser". Jeg kendte ikke så meget musik endnu, men det gjorde hun. Hun spillede den for mig og jeg lod som om jeg godt kendte det. I virkeligheden var jeg fuldstændig blank, men jeg syntes at det lød fantastisk. Bagefter kyssede vi.

7. Har du haft et crush på en sanger/sangerinde - og hvem?
Kate Bush er mit number one-crush! Hun er en sangerinde, som var meget stor i 80'erne. Hun har skrevet nogle af de bedste popsange nogensinde og så er hun bare den vildeste sangerinde. Hun har lavet en masse musikvideoer hvor hun danser meget dramatisk. Dem kan jeg se igen og igen. Selvom hun er 52 år gammel nu, så vil hun altid være mit største crush.

Give me five - med 4 guys from the future.

 

 

 

 

 



1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig
Børnebiblioteket betød ret meget for mig da jeg var lille. Jeg er fra en meget lille by, men den var stor nok til at have et lille bibliotek. Jeg cyklede derhen og lånte bøger, og rigtig mange nodebøger, bøger med forskellige band´s albums eller sange....så kunne jeg lære at spille dem på guitar! Jeg lyttede også meget til den musik de havde der og lånte rigtig mange videofilm med hjem.

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Det er ikke muligt bare at nævne én. Da jeg var lille hørte jeg meget dansk musik af Kim Larsen, Shubidua, Gnags og af udenlandske bands hørte jeg rigtig meget Simon & Garfunkel og The Beatles. Jeg var/er stor Beatlesfan...   

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Kan ikke helt huske det, men mener at det var Kim Larsen: Forklædt som voksen eller Kielgasten.

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Jeg synger meget og spiller meget guitar og (klassisk) klaver

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Jeg begyndte at spille da jeg gik i 3.klasse. Jeg havde en kæmpe drøm om at spille harmonika, men da jeg mødte op til min første harmonikatime på musikskolen, gav min musiklærer mig en ukulele i stedet for. Den spillede jeg på i to år indtil mine fingre var blevet store nok til at spille klassisk guitar, så gjorde jeg det i 4 år, indtil jeg skiftede den ud med elguitar i nogle år. Så stoppede jeg med at gå til undervisning, og ville bare spille i bands. Det har jeg gjort lige siden.

Give me five - med Thulebasen

 

 

 

 

 

 

 

1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Det er rigtig dejligt at gå på biblioteket og finde bøger der ser spændende ud. Jeg har altid godt kunne lide det. (Nis).

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Jeg har mange ynglings kunstnere og bands, det skifter hele tiden. Lige nu er det måske creedence clearwater revival, det var sådan et band jeg ikke syntes om engang men nu har jeg hørt noget i dem som jeg godt kan lide. Så kan jeg også rigtig godt li filmmusik - fornyligt opdagede jeg hvor god musikken til Brødrene Løvehjerte filmen er. (Nis)

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Jeg havde en masse musik på blandede bånd med kunstnere som Aerosmith og Skid Row, men det første musik jeg købte for mine egne sparepenge, mener jeg var Guns n´ Roses - Use Your Illusions I og II på kassettebånd. Jeg husker, at jeg var en smule skuffet over, at de havde fået en ny trommeslager i forhold til på deres debutudgivelse Appetite For Destruction. (Niels)

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Jeg spiller guitar, Felia spiller trommer og Niels spiller guitar.
Vi kan ikke rigtig spille andre instrumenter. Vi har selv lært at spille og aldrig fået undervisning (Nis).

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Jeg var 14 da jeg begyndte at spille guitar (Nis)
Jeg var 3 år da jeg begyndte at spille violin, selvom det ikke lød så pænt, var jeg glad for at spille. Jeg er siden blevet mindet om hvor vigtig musik er for børn og unge. (Felia)
Jeg har en jævnaldrene fætter, der ligesom jeg i en tidlig alder var facineret af lyd. Vi optog sammen nogle kassettebånd med noget der mindede om et radioprogram, hvor vi snakkede om skøre ting og mixede musik ind over. Der var jeg nok 6-7 år gammel. Senere, måske da jeg var 9-10 år, dannede vi det første band jeg spillede i. Vi kaldte os Monkey Brains, men nåede kun at lave og indspille en enkelt sang. (Niels)

Give me five - med Kirsten og Marie

Kirsten og Marie

 

 

 

 

 

 

1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Dengang vi var små gik vi regelmæssigt på biblioteket med vores mor. Der havde vi en klapkasse med til bøger, film og musik. I børneafdelingen på biblioteket i Viborg var der et legehus og et fjernsynshjørne hvor de tit viste en bestemt film med en muldvarpe, som vi elskede.

Vi synes begge stadig at biblioteket er et dejligt ”tag-selv-bord”. Og så er det også et sted hvor man kan gå hen på en kold vinterdag, når man er fastlåst i Viborg og ikke kan komme hjem.

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Det er altid meget svært at vælge én bestemt kunstner. Det skifter en del hvem vi lytter til. Vi har haft en periode med Beach House for nylig.

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Nogle af de første cd’er vi havde var Alberte.

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Kirsten spiller klassisk guitar og synger 2. sopran. Marie spiller tværfløjte og synger 1. sopran.

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik
Vi begyndte at lave musik efter efterskoletiden. Vores første sang blev skabt i sommerferien før gymnasiet. Indtil da havde vi kun lavet sange for sjov, om skraldemænd, 7-tabellen og sådan noget. Vi har sunget i Viborg Domkirkes kor siden vi var helt små. Og instrumenter begyndte vi at spille, da vi gik i 6. klasse.

Give me five - med Niels fra Treefight for Sunlight

 

 

 

 

 

 

 

1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Da jeg selv gik i skole husker jeg glæden ved at have mulighed for at gå på opdagelse i såvel bøgernes som musikkens verden og børnebiblioteket giver den mulighed. Som regel endte jeg altid med at stå og bladre i kassettebånd/CD-kassen.

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Mit yndlingsband er The Beatles. De har skrevet uendelig mange gode sange og jeg elsker deres umiddelbarhed. Derudover har Beatles også været en stor inspirationskilde for os  i arbejdet med vores debut album. 

Siden jeg var helt lille har jeg hørt meget klassisk musik og min yndlings klassiske komponist er Frederyk Chopin. Hans komposition, "Raindrops Prelude", bør høres af alle mennesker i verden!

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Det første album jeg købte var Michael Jacksons "History" på kassettebånd da jeg var på Bali som otte årig. Jeg havde lige fået min første Walkman og det kassettebånd var min lykkeligste eje i utrolig lang tid. 

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Mine hovedinstrumenter er klaver og saxofon, men i musiktimerne igennem min skoletid har jeg altid gerne ville spille så mange forskellige instrumenter som jeg kunne komme i nærheden af. 

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Jeg begyndte til klassisk klaverundervisning da jeg var 7 år gammel og selvom jeg i starten ikke kunne spille mere end et par toner lavede jeg alligevel mine egne melodier. De var ganske vidst ikke mere end fem sekunder lange, men det var sjovt at prøve at komponere et eller andet. Senere hen har jeg så sammen med mit band, Treefight For Sunlight, skrevet og indspillet vores debut album, A Collection Of Vibrations For Your Skull, som vi udgav i oktober.

Give me five - med Hannah Schneider

 

 

 

 

 

 

 

1. Hvad betyder børnebiblioteket for dig?
Da jeg var helt lille var der en bogbus fyldt med børnebøger som havde stoppested lige ved vores sommerhus. Den kom forbi hver torsdag, og det var vildt fedt at gå på opdagelse efter gode bøger inde i bussen. Nogengange kunne jeg godt tænke mig at gemme mig i bussen, og køre med den til det næste stoppested.

2. Hvem er din yndlingskunster/band?
Der er mange!! Jeg elsker gamle sangerinder som Nina Simone og Billie Holliday, men også nye kunstnere som Lykke Li, Jenny Wilson og Feist. The William Blakes er et vildt fedt dansk band, og Beck er en super sej kunstner fra USA. Jeg synes Michael Jackson har lavet nogen fantastiske sange, og så er jeg vild med Prince. 

3. Hvad var den første cd/album du købte?
Det var en cd med Blur som jeg har hørt en million gange og kan udenad!

4. Hvilke instrumenter spiller du?
Jeg spiller på Keyboard, harmonika, klokkespil, og så har jeg en sej trommemaskine som jeg også spiller på en gang imellem.

5. Hvor gammel var du, da du begyndte at spille/lave musik?
Jeg var 5 år da jeg begyndte at spille klaver og violin, og så begyndte jeg at synge i kor da jeg var 6 år. Siden da har jeg sunget og lavet musik det meste af tiden, og jeg kan slet ikke lade være...