DEN FANTASTISKE FLIPPERMASKINE
Flippermaskinens ungdom
Flippermaskinens har en imponerende lang og utrolig spændende livshistorie. Det hele startede i 1700-tallet med en plade, en fjeder, en masse søm og en bold selvfølgelig. Spillet hed bagatelle og som teknologien udviklede tog flippermaskinen form. I 1930erne blev der sat strøm til maskiner. Gottlieb, det mest velrenommerede flipperfirma, skabte i 1947, med spillet Humpty Dumpty, de velkendte flipperskydere og dominerede i årtier frem, med nogle helt fantastiske innovative ideer bla. multiballs og boldramper.
I 70erne kom microchippen og med den begyndte en ny æra for flippermaskinen. flipperfirmaerne Stern, Williams og Bally laver nye maskiner med digitale score-boards, musik, lydeffekter og en større vinkelhældning af spillebordet, så spillet blev hurtigere. Blandt de mest nævneværdige er Williams Black Knight eller Ballys Xenon. Men kampen om børnenes lommepenge var hård og selvom flippermaskiner kun blev bedre og bedre, så var de nærmest chanceløse i kampen mod arkade-spillemaskinernes Pong, Pacman, Bomberman Jack og Brødrene Double Dragon. Skulle flipperne overleve måtte de forny sig. Nye og mere kompliceret maskiner blev produceret under film- og tvlicenser, så som Terminator 2: Jugement Day, The Adams Famly, Indiana Jones, Ripleys: Believe it or not og den nok bedste flippermaskine nogensinde; The Twilight Zone!.
Flippermaskinens alderdom
I 90erne var flippermaskinerne nær ved perfektion. Super afbalanceret pointsystemer, avanceret lydspor, hundredvis af missioner, flot udført malerhåndværk af spillebordet og siderne. Ja, flippermaskinen var blevet et helt kunstværk. Men 90erne var også årtiet hvor spilkonsollen blev rigtig udbredt på børneværelserne og da spillehallerne lukkede, så måtte flippermaskinen gå på pension. I dag er der kun et firma tilbage som stadig levere reservedele til de gamle maskiner, trist!
Genopstandelsen
Heldigvis lever flippermaskinen stadigvæk. En sjælden gang kan man være heldig, at finde en maskine i en bowlinghal, Men man kan også finde flipperen online eller på cd-rom! Den første store computerpflipper var Space Cadet Pinball, som fulgte med de gamle Windows-programmer, Siden da er der lavet rigtig mange utrolig mange flipperspil til computeren.
Her er et par links til et par af de bedste gratisspil:
Pinbrawl
Versus pinball Soccer Stars
http://www.wildsnake.com/webgame/sso/
Disney's Ratatouille
http://disney.go.com/disneypictures/ratatouille/games/rat_roll/index.html
På biblioteket kan du også låne flipperspil. Eksempelvis er Gottlieb Pinball til Wii et super godt spil, som simulerer alle flipperfirmaets bedste borde.
Se demo og reserver her: http://www.pallesgavebod.dk/spil/gottlieb-pinball-classics
Er du så heldig at have en Playstation 3 kan du, gennem download, spille pinball FX eller købe det måske bedste computerflipperspil, som er lavet Williams: Hall of Fame, hvor de gamle williams/bally borde er lavet er simuleret meget autentisk.Vær opmærksom på at dette spil kun kan købes gennem Internettet fra USA eller Canada, men bla. bordet Funhouse gør, at det er hele besværet værd.
En rigtig fin hjemmeside til flipperinteresseret er http://www.vpforums.org - Her kan du hente downloads og spille rigtig mange gode borde, både gengivelser af de originale og helt nye. Har du mod på det kan du også selv designe et flipperbord ved download af deres software, men dog bemærk , at siden er på engelsk.
Alternativt kan du jo også lave din egen virkelige flippermaskine. Alt hvad det kræver er, en træplade, en hammer og lidt søm, måske en fjeder til at skyde bolden i gang og ringeklokker som mål, og måske også en lille skrue løs i hovedet. J
Kenneth Lund Christensen
